fri frakt och retur i sverige

 

Er du studerende og svensk? Fashion webshoppen Me & the Met søger en svensk talende studentermedhjælper! 

 

Me & the Met er en fashion webshop, som sælger kvindetøj fra både skandinaviske og internationale mo- dehuse som bl.a. Filippa K, Ganni, Designers Remix og Vanessa Bruno. Vi tilbyder vores kunder en attraktiv service, da vi leverer (gratis) indenfor 1-times intervaller i København. Samtidig giver vi kunderne inspiration om sæsonens trends og “must haves” gennem vores webshop og online nyhedsbreve. 

Om jobbet

Da vi netop har lanceret et svensk site har vi brug for en studentermedhjælper, der er svensktalende til at hjælpe med driften af vores svenske site. Opgaverne består primært i:

- Oversættelse af produkttekster til svensk
- Opdateringer af det svenske site med bannere, temaer m.v.
- Kvalitetssikring af det svenske site
- Assistere i kontakten til svenske bloggere/med markedsføring på svensk - Sikre høj kundeservice til vores svenske kunder
- Pakning af ordrer og assistance med levering af ordrer i København

Som studentermedhjælper hos Me & the Met skal du have masser af drive og lyst til at være med til at sætte dit fingrepræg på en ung virksomhed i vækst. 

Om dig

Det er afgørende for stillingen at svensk er dit modersmål. Du er i begyndelsen af din uddannelse (f.eks. på CBS) gerne indenfor økonomi, marketing eller kommunikation. Du er som person kendetegnet ved at være selvstændig, proaktiv, struktureret, nysgerrig og udadvendt. Du er en god sælger og har måske allerede lidt erfaring fra andre studie jobs. Det er en fordel, hvis du kan arbejde med grafik og så er det en forudsætning, at du har kørekort.

Vi søger medarbejdere der kan starte hurtigst muligt! 

Sammen med dig og vores øvrige ansatte koordinerer vi det således, at du får et arbejdsskema bestående primært af halve hverdage (fra 17-21) og enkelte weekendarbejdsdage (10-20) afhængig af, hvad der pas- ser dig bedst. Arbejdstiden vil være mellem 5 og 10 timer om ugen i starten, men gerne udvidet over tid. Herudover forventer vi, at vi kan kalde dig ekstra ind ved travlhed, såfremt det naturligvis passer ind med dit studie. Du vil blive timelønnet ud fra en konkurrencedygtig sats. Arbejdsstedet er Frederiksberg C.

Send din ansøgning

Hvis jobbet hos os lyder som noget for dig, så send en motiveret ansøgning og dit CV til tkc@meandmet.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!